Vi stod op ved en 8.30-tiden, spiste morgenmad og fik pakket vores ting. Vi lod taskerne stå på hostellet, mens vi gik ud i byen. Klokken 11 skulle vi på en free walking tour, som startede ved nationalmuseet. Guiden fortalte at det ikke havde været åbent siden 2003, så denne guide og guiden fra cykelturen var ikke helt enige om hvornår museet lukkede. Guiden fortalte også at Serbien ikke altid havde været så stort, men at det først var efter 1. verdenskrig at Beograd ikke længere lå på landets grænser.
Hun fortalte ligeledes at under krigen havde teatret forestillinger, som kostede en dinar, så befolkningen kunne glemme det, der skete udenfor. Derefter gik vi ned til Skadarska, som er Beograds svar på Montmartre (eller Jomfru Ane Gade). Det er her man går i byen stort set hver dag. Det siges, at stedet fordrer kreativitet.
Derefter fortalte hun at det er uhøfligt at sige nej til at smage raki, hvis folk fortæller, at det er hjemmelavet, hvorefter hun tilbød os at smage raki (dog ikke hjemmelavet) - puha, det smagte stærkt. Derefter gik vi videre, og stoppede brat for at se på huse med skudhuller i. 1. verdenskrig var startet på det hjørne, hvor vi stoppede - som var blevet tricket af episoden i Sarajevo. Krigen startede, da Ungarn erklærede krig mod Serbien.
Efterfølgende gik vi hen til en gammel tyrkisk moské, og toppen var blevet taget af/på efterhånden, som osmanerne havde reageret. Den var efterfølgende blevet brugt som universitet - landets første. Guiden forklarede ydermere om hvordan det serbiske sprog var i familie med kroatisk, bosnisk og montenegrinsk. Alle kan forstå hinanden. Dog bruger de i Serbien cyrilliske bogstaver, men ordene kan også staves med latinske bogstaver.
Turen gik derefter til Silicon Valley, som er en gade opkaldt efter gaden i USA. Her kom folk for at "show off". Denne tendens blev forklaret med at folk under krigen ikke havde haft nogen penge, og når de så endelig havde nogen, så skulle det vises frem. Dyre biler blev parkeret på fortorvet, så de blev set og de rige ville stå på fortorvet og drikke.
Efterfølgende gik vi hen til citadel, hvor guiden gav os en lang forklaring på, hvorfor fortet var placeret, som det var på kanten af de to floder samt en forklaring på fortets betydning. Citadellet består af en ydre og indre mur. Den har ligget samme sted siden romerriget. Da slaverne kom til byen, var der første de så citadellet, som dengang var hvidt. De råbte derfor; "hvid by" og dermed fik Beograd sit navn. Der har været 57 krige sidenhen.
Vi fik ligeledes information om landet og byens historie, herunder de politiske forhold til EU og Rusland. Under den kolde krig var det tidligere Yugoslavien på god for med både østen og vesten, hvilket betød, at et pas hertil var i meget høj kurs på det sorte marked.
Herefter gik vi ned forbi en af de kirker, som vi ikke havde kunnet komme ind på om mandagen. Lige ved siden af ligger den berømte Café ?. Turen sluttede af ved Nationalbankmuseet, hvor vi fik et foredrag om den økonomiske krise og den høje inflation under krigen. Inflationen satte verdens rekord dét år. Pga. guidens "flabethed" angående "tips", valgte vi at gå efter vi havde sagt farvel til Lindsey og Thea.
Vi gik ind på nationalbankmuseet, hvor vi pænt blev vist op af en vagt. Da vi kom ind, tilbød en nydelig fyr, at vi kunne få vores billede på en serbisk pengeseddel - gratis - og vi fik tilmed et stykke chokolade. Glade og tilfreds, så vi på udstillingen, hvor man blandt andet kunne løfte vægtbarer og se falske penge.
Derefter gik vi hen til citadellet og spiste vores frokost, og så sluttede vi af på krigsmuseet, som heldigvis havde åbent. Efter lidt problemer med at forklare, at vi begge var studerende, fik vi vores billetter. (Gitte havde glemt sit studiekort hjemme i Danmark, og forsøgte at vise et billede af sit studiekort). Museet handlede om alle krigene lige fra landets oprindelse og var meget kunstnerisk. Desværre stod der ikke noget på engelsk, så hvad det helt gik ud på, er vi ikke helt klar over :D Da vi nåede til 1. og 2. verdenskrig begyndte der også at komme engelske tekster. Udstillingen viste, hvordan yugoslaverne havde været berørt af krigen, hvilke allierede der havde været - Balkanlandene imellem og med Italien. Samt om oprøret ledt af Tito.
Efter at have gået rundt på krigsmuseet et stykke tid, gik vi lidt ned af gågaden og fik en frozen yoghurt med topping på. Det smagte okay. Herefter shoppede vi lidt inden det blev aftensmadstid. Vi fandt en restaurant, hvis interiør lignede et teater. Virkelig lækker indretning og en oplevelse. Vi sad ude på fortorvet og spiste vores mad. Vi fik lækker risotto og salat. Så var det blevet tid til at hente vores ting på hostellet og begive os mod toget, som skulle tage os mod Bar.
Der holdt et gammelt, brugt, aflagt tysk sovetog og ventede på os. Vi skulle sove i en kupé med 6 køjer, hvilket betød, at der var ret trængt i kupéen og at vi ikke kunne sidde oprejst i vores senge - vi havde valgt de nederste pladser. Alle røg ud af vinduerne og der var super varmt. Vi boede i kupé med en gammelmor og hendes datter som havde de mellemste pladser og på de øverste pladser sov et ungt par. Gammelmor var ret gnaven, idet at vi ikke ville bytte pladser med hende og hendes datter. I løbet af natten blev det ret koldt, konduktøren tog vores billetter og pas og Emilies seng var i stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar