Idag vågnede vi ved en 8.30 tiden, gjorde os klar og blev igen tilbudt morgenkaffe. Mens vi spiste gennemgik vi lige dagens plan - mest, for at dobbelttjekke at tingene rent faktisk havde åbent idag. Først gik vi op og så prinsesse Ljubicas hus, som var indrettet delvist originalt og delvist efter andre berømte personer, gennem flere tidsperioder. Derefter gik vi over og så kirken overfor (det har jeg selvfølgelig glemt at skrive i dagbogen, hvad den hed), da den lå lige overfor hendes hus. Dog måtte vi heller ikke komme ind her, da vi ikke havde noget med til at dække knæ og skuldre (sjovt, at vi ikke havde lært det allerede :D).
Herefter gik vi op og så nationalmuseet (hvor vi kom gratis ind). Desværre har museet været "not working since 1999", men de havde dog en lille udstilling om Romerriget i Serbien, omkring hvordan Beograd har været en vigtig by og omkring religion. Der blev blandt andet lavet en pagt om, at man selv måtte vælge religion. Vi havde forventet at bruge mere tid derinde, men vi blev først senere klar over at museet var lukket og ikke fik statslig støtte.
Vi gik derfor en tur i supermarkedet og købte noget frugt og grønt til frokost og derefter gik vi over i Studentski-parken og fandt en bænk med halv sol, halv skygge og spiste vores medbragte mad. Efter at have siddet og spist og hygget i parken blev det tid til at finde mødestedet til den cykeltur, som vi havde bestemt os for at tage på. Selvom vi var der i vildt god til, var guiden der allerede. Først kom der en canadier, Dennis, derefter to australske piger, Lindsey og Tea, og så en serbisk pige, der var bosat i Østrig og hendes østrigske ven. Da alle var kommet gik vi ned for at hente cyklerne og guiden fortalte, at en lejlighed i Beograd kostede omkring 300-350 euro og at eksempelvis kød og mælk var billigere i Tyskland.
Først stop på turen var, hvor vi kunne se Sava og Donau gå sammen, hvilket hun fortalte om og så om Hunyadi-tårnet, som vi så dagen for. Hun fortalte også om hvordan Zenym havde været en by for sig selv. Ved næste stop fortalte hun om fortet, og så fortalte hun at Beograd fik navnet "Belgrade" for "the slavs" råbte bel (= white) og grada (=city), da det forhenværende fort var hvidt.
Ved det tredje stop forklarede hun om Beograds symbol, en statue af "Victor", som er en nøgen mand. Statuen blev bygget i starten af 1900-tallet, men blev aldrig sat op pga. 1. verdenskrig. Statuen var blevet gemt i en cafanas kælder og blev først sat op omkring 1928, som et symbol på sejr. Først blev han sat op i byens centrum, men kvinderne mente, at det var krænkende, at han var nøgen og de skulle se på ham hver dag. Derfor blev han flyttet op til fortet.
Hun fortalte også at byens havnefront var ved at blive omdannet til et område med dyre restauranter. Hen langs havnefronten var der i et gammelt pakhus, både meget affald foran nogle af portene, men i andre dele af pakhuset var der dyre og lækre restauranter. I vandet langs havnefronten lå mange rustne skribsvrag, og flere steder skulle de hen over skribsvragene for at komme ud til de nye skibe.
Ved næste stop fortalte hun om, at befolkningen under bombningen i 1999 festede på broen, for at byens infrastruktur ikke blev ødelagt. Næste stop var Beograds Palads, som vi også gik forbi igår, i den tro at det var et palads. Hun fortalte at det var byen officielle bygning, hvor man modtager officielle gæster. Politistationen og flere ministerier var bosat i bygningen. og det var vist heller ikke tilladt at tage billeder af bygningen, men vi gjorde det alligevel. Hun fortalte at bygningen er formet som et H, men hvorfor vides ikke. "Paladset" er forbundet med den bygning, hvor Kommunistpartiet holdt til, via en underjordisk gang. Den bygning, hvor Kommunistpartiet holdt til, blev bombet i ´99 og er blevet genopbygget. Den blev desuden bygget efter en bygning i New York.
Herefter cyklede vi hen til hotel Yogoslavia, som blev opført i 60'erne og var et dyrt og berømt hotel i Beograd, men i '99 blev den tilstødende bygning bombet og siden har det været et spøgelseshotel. Hotellet havde en sengekapacitet på omkring 2000 senge.
Herefter cyklede vi hen til West gate, som Gitte gerne ville have set dagen før - heldigvis gik vi ikke helt derud. Guiden fortalte, at tårnet skulle have været en roterende restaurant, men det skete aldrig. Det ene tårn er en kontorbygning og det andet tårn er lejlighedskompleks. Man kan kun komme ind i "den roterende restaurant", hvis man arbejder i kontorbygninngen. Under Borgerkrigen havde man hver dag 4 timer uden strøm, derfor skulle indkøb etc. ordnes før, hvis man boede helt oppe i toppen.
Guiden fortalte også om, at landet stadig er præget af korruption og at det eksempelvis er muligt at betale sig til en uddannelse. Hun fortalte ligeledes om sin barndom under krigen med rationering og så fortalte hun også at det først var i 2005, at byen havde fået et shoppingcenter.
Næste stop var ved båden, som vi skulle sejle med over til øen. Da vi kom over på øen, fik vi lidt vand i flaskerne. Hun fortalte, at det er her Belgrades søger hen om sommeren, da øen byder på sport, parker, strand og restauranter. Så vi kørte hen til en bar/restaurant, hvor vi fik noget at at drikke og guiden fortalte at det var svært at få job, derfor begyndte mange på deres master. Emilie var i vandet til knæene, hvor der var små fisk. Efter i havde siddet og snakket og hygget lidt, cyklede vi tilbage. På turen tilbage stoppede vi ved byens 2 år gamle bro, og her fortalte hun, at broen havde været så dyr, at man næsten ikke havde råd til den.
Vi fulgte med Lindsey og Tea hjem, da vi ikke boede særlig langt fra hinanden. Vi aftalte, at mødes med dem på deres hostel, da der var en gratis pubcrawl, omkring kl. 21.30. Da vi kom tilbage til hostellet, løb Emilie lidt og Gitte vaskede tøj. Derefter lavede vi mad af det vi havde tilbage fra dagen før og inviterede Mila til at spise med os. Hun var alene, da hun havde været afsted med nogle venner, men hun skulle alene til Milano og videre til Spanien. Vi inviterede hele ligeledes med over og få en øl, hvor hun gav den første øl/Somersby. Efter at vi havde snakket et par timer og hygget os på hostellet i loungen, tog vi videre på en bar kaldet "Krug", som lå tæt på hostellet.
Vi fik et par øl og en drink, men vi hyggede os og mødte nye mennesker. Vi mødte blandt andet nogle fyre fra Tjekkiet. Emilie og nogle af de andre piger syntes at musikken var dårlig, så de forsøgte at bestille noget bedre dansemusik, som aldrig kom. Vi gik hjem i seng omkring 1-2 tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar