"I can do you both"

Vi stod op ved en 8-tiden, da vi ville nå at se Nationalhistorisk museum inden vores Budapestcards udløb til middag. Vi gjorde os klar, spiste morgenmad og begav os endnu engang mod Castle Hill, som vi igen gik op ad. Fordi vi gik og snakkede og hyggede os, kom vi til at gå ind på det ungarske nationalgalleri istedet for. Det registrede vi først, da vi var inde på en af udstillingerne, så vi kiggede lidt derinde (det var ret svært, at komme ud igen, da personalet hele tiden pegede os i diverse retninger). Vi spurgte vagten, om hvor det historiske museum var henne, og han guidede os derhen.. Det lå i samme bygning, bare på den anden siden. Tsk. Vi havde kun en lille times tid derinde, men det var en spændende udstilling, hvor vi lærte lidt om hvordan Buda og Pest voksede sammen i sin tid, om byens nyere historie og så var der en udstilling om slottets historie i kælderen.

Da der kun var 25 min. til vores Budapestcard udløb skyndte vi os tilbage til metrostationen. Det passede lige med at vi skulle mødes med Laszlo kl. 12.30. Da han havde skrevet, at han blev en halv times tid forsinket, besluttede vi os for at udforske den fine kirke, der lå 100 m. væk fra hostellet. Vi fandt ud af at det var den mest berømte kirke i Budapest og at den hed St. Stephens. 

Da klokken var ved at være 13 gik vi mod pariserhjulet, hvor vi havde aftale at mødes med Laszlo. Mens vi sad og ventede udnyttede Emilie tiden til at skrive et par postkort. Da han kom,  viste han os hen til en "fastfood"-restaurant, hvor vi fik den lækreste mangosuppe med mandler og creme fraiche til forret og kylling, tzatiki og græsk salat til hovedret. Det smagte super lækkert og kostede kun 1500 Ft, hvilket er omkring 37,5 kr. 

Derefter krydsede vi Donau og gik op på Citadel. Udsigten deroppe var super lækker, og vi sad og nød udsigten udover Budapest, mens vi snakkede. Bagefter begav vi os hen for at se Parlamentet, som Emilie rigtig gerne ville se. Desværre var det under renovering og hvis man skulle indenfor, skulle man bestille tid i forvejen. Derefter gik vi hen ad Andrassy street (som vi også boede på) ud til Heroes Square. Lige bagved var en hyggelig park, hvor vi satte os og slappede af. Ved siden af os var der en mand, der var ved at øve brasiliansk kampdans, som gav os et lille grin. Efter lidt chill besluttede vi os for at gå tilbage mod hostellet. Emilie var ret hooked på en is, desværre fandt vi bare ikke en på vejen tilbage. 

Udsigten fra Citadel

Heroes Square

Om aftenen tilmeldte vi os en pubcrawl og hyggede os med at gøre os klar. Tænk, at tøjkrise er mulig med det begrænsede udvalg, vi havde med. Vi gik ned mod Burger King hvor vi skulle samles. Vi havde ingen anelse om hvem der ville komme, om de ville komme eller om vi var det rigtige sted. Vi ventede bare og kiggede på mennesker og vurderede, om de lignede nogen, der skulle med på pubcrawl. Mens vi stod og ventede, kom en gammel, klam, nasty neger hen og tog Emilie på røven. Da han færdiggjorde det opkald, som han havde gang i, gik han hen til hende og sagde "nice ass". Han blev meget nærgående og forsøgte herefter at røre os begge to og kom med nasty kommentarer, som "I can do you both", "I am good for it".. Vi gik ligesom i hver sin retning, hvilket blev et problem for ham, så han forfulgte Gitte, som forsøgte sig med at vi var lesbiske, men det stoppede ham ikke. Behøver vi sige, at vi var ret glade for, at han ikke var en af arrangørerne? 

Med på pubcrawlen var 1 engelsk dude ("klister" Max), 2 piger fra Hong Kong, 2 fyre fra Brasilien, 1 gammel franskmand, 2 snobbede piger fra San Francisco, 2 arrogante fyre fra Australien og så os selvfølgelig. Vi var på 3 ruinbarer, som Budapest er kendt for. Det første sted fik vi en traditionel ungarsk drink, som var rosé/rødvin blandet med danskvand. På de næste to barer fik vi ungarsk øl. Stemningen blev bedre efterhånden, som folk fik alkohol indenbords. Da vi skulle forholdsvis tidligt op, tog vi ikke med videre på natklub.

Men vi blev lidt på den sidste ruinbar, hvor vi prøvede at komme af med Max, som klistrede sig til os. Han fattede absolut ikke en pæn hentydning, så vi måtte komme på en eller anden historie, for at få ham til at tage af sted. Stedet var ret cool, og der var blandt andet træer indenfor. En meget pushy og cheesy franskmand havde set sig varm på Emilie - hvilket betød gratis øl til Gitte. Hjemturen til hostellet var meget munter, vi havde ikke rigtig en idé om hvor vi sådan befandt os, men hjem kom vi da. På vejen hjem fik vi også snakket med et par stykker og efter at have indtaget lidt natmad gik vi i seng - vi skulle jo tidligt op.