Fra Balatonsøen til Beograd

Idag stod vi noget tidligere op end middagstid. Emilie startede dagen med en løbetur og Gitte startede dagen med at læse. Da Emilie kom tilbage gik vi morgenmad og gik ned for at nyde den sidste dag ved søen. Vi nød et par timer i vandet og med at ligge og læse. Gitte blev især ret rød. Rejerød. Ved en 16-tiden gik vi op i huset og fik pakket taskerne, så vi var klar til at tage afsted. Men inden kørte vi lige en tur i Lidl, så vi havde proviant til togturen. Derefter kørte vi op på stationen og huskede at finde en postkasse, så vi kunne få sendt vores første postkort hjem.

Toget var 15 minutter forsinket, men endte med at være i alt 50 min. forsinkedet. Dette betød at vi ikke nåede det tog vi rigtig skulle have skiftet til for at komme til Budapest Keleti. Derfor måtte vi tage toget til Budapest Deli og så tage metroen derfra. Egentlig skulle vi have købt billet, men vi fik os snydt med alligevel, da ingen af os havde flere ungarske forint tilbage. Vi skulle begge tisse ret meget, så det var ret svært at løbe/gå hurtigt og vente nede i metroen, hvor der var ret mange mennesker. Heldigvis var dørene lige foran os, så vi nåede ind og fik en siddeplads.

Da vi kom til Budapest Keleti, fandt vi hurtigt det rigtige spor, så vi kunne nå at skynde os på toilet. Vi nåede også lige i kiosken og for at bruge de sidste forint, vi havde. Vi anede ikke lige hvor mange vi havde tilbage, så det lykkedes os selvfølgelig at skabe en lille kø, mens vi fandt de ting vi skulle have med på turen.

Vi kom ombord på toget, fandt vores pladser og læstet lidt. Der gik ikke mere end en times tid før Emilie sov. Gitte, som kan åbenbart kan sove allesteder, forsøgte også, men det lykkedes ikke rigtigt.

Omkring kl. 00-00.30 blev vi vækket af det ungarske politi, for at de kunne tjekke vores pas. Derefter kørte vi et par minutter, for igen at holde stille. Denne gang holdt vi ca. stille i 30-40 minutter, før det serbiske politik kom og tjekkede vores pas. Kunne de ikke bare have gjort det på samme tid? Gisp. Igen faldt Emilie hurtigt i søvn, mens Gitte måtte kæmpe lidt med det.