Viser opslag med etiketten Balatonsøen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Balatonsøen. Vis alle opslag

søndag den 21. juli 2013

Fra Balatonsøen til Beograd

Idag stod vi noget tidligere op end middagstid. Emilie startede dagen med en løbetur og Gitte startede dagen med at læse. Da Emilie kom tilbage gik vi morgenmad og gik ned for at nyde den sidste dag ved søen. Vi nød et par timer i vandet og med at ligge og læse. Gitte blev især ret rød. Rejerød. Ved en 16-tiden gik vi op i huset og fik pakket taskerne, så vi var klar til at tage afsted. Men inden kørte vi lige en tur i Lidl, så vi havde proviant til togturen. Derefter kørte vi op på stationen og huskede at finde en postkasse, så vi kunne få sendt vores første postkort hjem.

Toget var 15 minutter forsinket, men endte med at være i alt 50 min. forsinkedet. Dette betød at vi ikke nåede det tog vi rigtig skulle have skiftet til for at komme til Budapest Keleti. Derfor måtte vi tage toget til Budapest Deli og så tage metroen derfra. Egentlig skulle vi have købt billet, men vi fik os snydt med alligevel, da ingen af os havde flere ungarske forint tilbage. Vi skulle begge tisse ret meget, så det var ret svært at løbe/gå hurtigt og vente nede i metroen, hvor der var ret mange mennesker. Heldigvis var dørene lige foran os, så vi nåede ind og fik en siddeplads.

Da vi kom til Budapest Keleti, fandt vi hurtigt det rigtige spor, så vi kunne nå at skynde os på toilet. Vi nåede også lige i kiosken og for at bruge de sidste forint, vi havde. Vi anede ikke lige hvor mange vi havde tilbage, så det lykkedes os selvfølgelig at skabe en lille kø, mens vi fandt de ting vi skulle have med på turen.

Vi kom ombord på toget, fandt vores pladser og læstet lidt. Der gik ikke mere end en times tid før Emilie sov. Gitte, som kan åbenbart kan sove allesteder, forsøgte også, men det lykkedes ikke rigtigt.

Omkring kl. 00-00.30 blev vi vækket af det ungarske politi, for at de kunne tjekke vores pas. Derefter kørte vi et par minutter, for igen at holde stille. Denne gang holdt vi ca. stille i 30-40 minutter, før det serbiske politik kom og tjekkede vores pas. Kunne de ikke bare have gjort det på samme tid? Gisp. Igen faldt Emilie hurtigt i søvn, mens Gitte måtte kæmpe lidt med det.

lørdag den 20. juli 2013

Sejltur på Balatonsøen

På trods af byggearbejde og gøende hunde, formåede vi alle sammen at sove til middagstid. Vi fik spist lidt morgenmad, hvorefter Emilie, Laszlo og Gitte gik ned til søen, spillede lidt bold i vandet og tog sol, mens vi læste. Efter et par timer kom Laszlos storebror og sagde at vi skulle ud at sejle, så vi gik tilbage til huset og derefter kørte vi hen til næste by, hvor vi skulle sejle fra. Her købte vi ungarsk fastfood, som vi tog med på båden - en langos med ost og creme fraiche og en pandekage med nødder.Vi tog maden med på båden og spiste den, da vi var kommet ud. Det smagte okay.

Det var super hyggeligt at sejle og vejret og vinden var heldigvis med os. Da vi kom ud på søen, hoppede Emilie og drengene i vandet, mens Gitte blev på båden og tog billeder. Da vi kom på land igen, kørte vi op på et bjerg og nød udsigten over Balatonsøen.

Efter vi have nydt udsigten, kørte vi hjem og spiste. Senere på aftenen kørte vi ind til en større by og spiste en is og gik en tur. Der var en masse diskoteker, uden mennesker. Efter gåturen, kørte vi tilbage og gik i seng.

fredag den 19. juli 2013

Afslapning ved Balatonsøen

Vi havde begge lidt tømmermændsagtige symptomer, da vi vågnede. Imens vi spiste morgenmad, legede de små svenske børn med fjernbetjeninger, tandstikker og sidst, men ikke mindst, knive. (Der boede en svensk familie, som skulle igennem vores værelse for at komme ind på deres, og de havde to små drenge.) Ikke nok med det larmede de forfærdeligt meget, hvilket hverken passede os eller Kinafar med de lange røde underbukser. Efter vi havde spist flyttede Kinafar sig endelig fra computeren, så vi kunne komme til at bestille hostel i Beograd. Selvom Kinafamilien havde minimum en iPad med til hver, benyttede Kinafar sig af den fælles computer til at læse nyheder. Efter vi havde booket hostel pakkede vi vores til og tog til Budepast Deli p.u., så vi kunne få købt pladsbilletter til toget mod Beograd.

Da vi havde købt dem, begav vi os hen til det aftalte sted, hvor Laszlo skulle samle os op. Imens vi ventede skrev Emilie postkort og Gitte kiggede lidt i guidebogen. I bilen sad Laszlo og Emilie og snakkede og Gitte sad på bagsædet og blundede/sov lidt. På motorvejen var der en familien fra Estonien, der havde tabte telte og soveposer udover motorvejen.

Efter ca. halvanden times kørsel var vi fremme ved huset. Det var et fint lille hus tæt på Balatonsøen. Laszlos mor og hendes veninde var der, da vi kom. Så dem kørte Laszlo hen til hans onkels lejlighed i den næste by, mens vi hoppede i bikinien og gik ned til søen og tog sol. Vi lå og hyggede os med at kigge i guidebogen, skrive postkort, hørte musik og var selvfølgelig ude at bade i den lækre sø, hvor man kan komme vildt langt ud.

Efter et par timers ved søen, gik vi op til huset og gjorde os klar og kørte i Lidl, for at handle ind til aftensmaden. Vi lavede en lækker salat med masser af hvidløg, bønner, mozzerella, linser og kylling. Efter vi havde spist gik vi ned til søen for at se solnedgangen, men desværre var den skjult bag skyerne. Derefter gik vi en tur hen langs søen og da vi kom tilbage til huset var Laszlos storebror kommet.

Emilie havde taget en ægte dansk Høkker snaps og Piratos ttil Laszlo som tak for at vi måtte komme med ud i hytten. Storebroren havde tager 3 flasker ungarsk vin med. Det var super lækker vin, som vi drak efter vi var startet med snapsen. Ved midnatstid tog vi ned og badede i søen (med svømmetøj). Det var ikke længe vi badede, men det var nu meget sjovt. Derefter gik vi tilbage til huset og snakkede lidt inden vi gik i seng.